Vores passion

Det at køre firmabil i dag handler om at skabe de optimale rammer om en arbejdsdag på farten. Forretningen skal fungere, det skal være praktisk og kunne rumme alt det, et professionelt liv kræver, og så skal føreren have det godt. Der skal være fokus på komfort, ergonomi og køreglæde.

Det ved vi hos Bilhuset Claus Lützhøft, og det er derfor, vi elsker at arbejde med biler – også biler til erhverv. Uanset om du skal bruge en firmabil i personbilsklassen, MPV eller den ultimative håndværkerbil, så ser vi det som en spændende udfordring at finde præcis det du søger.

Vi har 16 års erfaring i at yde erhvervskunderne den allerbedste service, og vores kunder kommer igen. Vores bilhus er det største i Billund Kommune og søger du bil til erhverv i syd- eller midtjylland, så skal du komme til os.

Din oplevelse

Når du besøger os, vil du hurtigt kunne mærke, at vi ønsker at skabe de allerbedste rammer for dig, både når du leder efter ny firmabil og når du efterfølgende skal have den serviceret.

I en kundeundersøgelse har vores kunder beskrevet os med ordene servicemindet, hjælpsomme og smilende. De føler sig altid velkomne og de ved, at en aftale er en aftale. Vores kunders mening betyder alt for os, og vi går ikke på kompromis med vores service – hverken den vi yder vores kunder eller den vi yder på kundernes biler. Derfor vil du også altid få din bil tilbage fin og nyvasket, når den har været i hænderne på os.